Stop, og læs med her: Sådan vasker du hår korrekt
Du troede måske, du ikke kunne vaske dit hår forkert. Men jo, det kan du godt. Derfor har vi her samlet en række gode råd og gennemgår trin for trin: Sådan vasker du hår korrekt.
Af Anders Reinholdt Jonssen, Bulldog PR
Shampoo i. Skyl ud. Og done. Nej. Sådan fungerer det bare ikke. Heller ikke selvom du kommer balsam i håret efterfølgende. Derfor har vi her lavet guiden til dig: Sådan vasker du hår korrekt.
”Jeg oplever virkelig mange, der slet ikke aner, man skal vaske sit hår med shampoo to gange”, fortæller indehaver af Kjøbenhavn Boulevard, Rasmus Kristensen.
Shampoo er et plejeprodukt. Og det er vigtigt at vaske sit hår to gange hver gang, du vasker hår.
”Første gang fjerner man fedt og støv. Anden gang vasker man god næring fra shampooen ind i håret. Det både genopbygger og fugter håret”, siger Rasmus Kristensen.
LÆS OGSÅ: God shampoo uden skadelige stoffer: Her er alt, du skal vide om hårprodukter fra Kevin Murphy
Hvis man altså nøjes med en vask, så udtørrer man håret og ender med åbne hårstrå, der er modtagelige for skidt udefra. Shampoo åbner nemlig hårstråene.
”Derfor skal man også slutte af med balsam, der lukker og forsejler hårstråene igen”, siger Rasmus Kristensen.
Han understreger, at balsam ikke er det samme som hårkur. Tværtimod.
”En hårkur både åbner og lukker hårstråene igen. Derfor er det meget vigtigt, hvis man bruger hårkur, at man lader den sidde den anbefalede tid”, fortæller han.
”Og så er det altså vigtigt at bruge gode produkter, der passer til en. Bruger man en billig shampoo og balsam, kan man lige så godt bare putte sulfo i håret”, siger Rasmus Kristensen.
Hos Kjøbenhavn Boulevard tilbyder vi en lang række forskellige shampoo- og balsamprodukter, der er tilpasset forskellige hårtyper. Og vi står altid klar til at guide dig til, hvad der er bedst at bruge netop i dit hår.